mandag den 1. april 2013

Nyheder på vej + et tilbageblik

Der sker mere under overfladen, end man lige kan se og flere nyheder er nu på vej ind på shoppen. Faktisk ligger de der allerede og venter blot på at komme online, når vores grafiker sender dem retur i færdig stand. Lad os tage et kig på dem sammen:


*Skjorte til drenge. Jep, den er god nok. I mange størrelser, så hverken de små eller de store skal gå glip af den. Størrelserne går fra 86 til 134.

*En lille krammehval. Ja, det lovede vi også for et stykke tid siden, men det er ikke altid, at tiden står mål med ambitionerne. Et par feriedage kan gøre meget godt på dén konto, heldigvis.


*Bloomers og bukser. Straight snit eller med tøsede flæser. Hov, tænker du måske. Er det ikke dem jeg har købt i str 1-3 år i CentiLong #1? Jo, det er det. Og det var virkelig et rigtig godt tilbud på i alt 13 modeller til 70,-.
Men nu har vi tegnet mønstrene op i str 4-6 år også, så fremover må du købe modellerne enkeltvis til 50,-. Hvis du ikke har købt CentiLong #1 til den ultragode pris, så har du nogle dage endnu, men så er det også slut.


*Kjole og top med Veras 3 Variationer. Hov, tænker du måske. Er det ikke dem jeg har købt i str 1-3 år i CentiLong #1? Og har jeg ikke lige læst det? Jo. Og det samme gælder for kjolen og toppen som for de andre mønstre fra CentiLong #1.



Måske er dine unger også vilde med at klæde sig ud? Vores er og vi er ikke for fine til selv at springe med på legen. Vores kronemønster passer både til tapre riddere og frygtløse prinsesser. Eller ældre regenter, der gerne vil lege med, men helst fra stuens behagelige lænestol. Kronemønster til 35,- med syvejledning hos CentiLong.

Vi vil gerne sige tak til alle jer, der har gjort vores første udgivelse, CentiLong #1 til en stor succes. Det er et kæmpe kompliment, at I vender tilbage efter flere af vores mønstre. Det er vi faktiske ret stolte af! Tusinder af tak! Vi håber I bliver lige så glade for vores kommende bøger.

HUSK at du kan stemme på nye mønsterudgivelser i højre side af bloggen.

3 kommentarer:

  1. Synes jeg har sendt min kommentar én gang... Prøver igen... Jeg har stemt, men vil godt lige udvide min stemmme på mere til pigerne til at være mere til pigerne i de store str fra 128-146. Min datter er meget glad for vesten, som hun allerede har 3 af i samme str og vi er ikke færdige... Venter på tid, overskud og det helt rigtige stof til at kaste mig ud i jakke. Håber på mange flere mønstre fra jer :-)

    SvarSlet
  2. Ah, den Alfred har på vil jeg gerne sy ♡

    SvarSlet
  3. Hej
    Hvor er det fint men hvor køber jeg dine mønster ??

    SvarSlet

Tak fordi du læste vores indlæg. Du kan skrive en kommentar her eller sende os en mail på centilongshop@gmail.com

CentiLong // Christina & Lis